En kapitalforening drevet af research, langsigtethed og symmetrisk risikostyring.
Symmetry investerer i small- og mid-cap aktier, primært i Europa og USA — både long og short. Vi har valgt dette segment, fordi det er underanalyseret: institutionelle investorer kan sjældent tage positioner i den nødvendige størrelse, og analysedækningen er begrænset. Det betyder, at selskaberne oftere er forkert prissat — og det skaber muligheder for dem, der er villige til at grave dybere.
Målet er at levere den højest mulige vækst i indre værdi per andel. Vi koncentrerer kapitalen om et begrænset antal gennemarbejdede ideer og frasælger løbende de positioner, hvor potentialet er aftaget.
Investeringsideer screenes systematisk med egne værktøjer og tjeklister. Finder vi en case interessant, underkastes den en grundig fundamental analyse: regnskaber, nøgletal, forretningsmodel og konkurrenceposition. Vi anvender conference calls og offentlige kilder — men det, der adskiller os, er samtalerne med tidligere medarbejdere, leverandører og kunder. Det er her, vi opbygger en indsigt, der rækker ud over hvad enhver kan læse sig til.
For at en investering kan finde vej til porteføljen, kræver vi en dybdegående forståelse af selskabet og en klar forventning om, hvor det bevæger sig hen i de kommende år. Vi vurderer ledelsens evner og troværdighed, selskabets konkurrencemæssige position, normaliseret indtjening over en hel konjunkturcyklus samt langsigtet vækst og kapitalforbrug.
Vi investerer med et langsigtet perspektiv og lader os ikke påvirke af midlertidige kursudsving — så længe selskaberne fortsat leverer på de fundamentale nøgletal, fastholder vi vores overbevisning.
Opfylder en ide alle vores krav og handles selskabet med en attraktiv rabat til den reelle værdi, kan det få en plads i porteføljen. Ellers forbliver det på vores observationsliste — klar til at rykke op, hvis markedet en dag tilbyder os det til den rigtige pris.
Et eksempel på vores research kan læses her:
Læs CTT-rapportenOprindeligt som Symmetry Invest A/S. Overgået til kapitalforening i marts 2023 under Wealth Invest.
Siden inception. Gennemsnitligt årligt afkast på ~15% efter alle omkostninger. Senest opgjort 2026-09-22.
Fordelt på 335 aktive andelshavere. Senest opgjort 2026-09-22.
Drevet af et lille, fokuseret hold af analytikere med dyb erfaring i fundamentalanalyse.
Andreas Aaen
Founder and CEO
Andreas er fondens CEO og har derfor det overordnede operationelle og finansielle ansvar. Andreas er også ansvarlig for investeringerne og deltager aktivt i research af investeringscases. Andreas er stifter af Symmetry Invest A/S, har en baggrund som revisor med flere års erfaring samt er uddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet.
Henrik Abrahamsson
Portfolio manager, partner
Henrik er som porteføjlemanager en del af investeringsteamet hos Symmetry og er bl.a. ansvarlig for egen portefølje. Derudover assisterer Henrik med research af nye og eksisterende investeringer. Henrik startede hos Symmetry i Juni 2020 og kommer med en baggrund som oddscompiler og head trader.
Kim Hoberg Nielsen
Head of Client Relations, partner
Kim har primært fokus på at opbygge og vedligeholde relationer til vores investorer (nye og eksisterende) i tæt samarbejde med CEO og CFO. Kim er ansat hos Symmetry i Maj 2022 og kommer med flere års erfaring som Formuerådgiver fra både bankverdenen og andre kapitalforvaltere.
Michael Hougaard Sølvkjær
Head of Finance and Administration
Michael er Head of Finance and Administration og varetager alle fondens administrative opgaver, herunder bogføring, rapportering til investorer, betalinger, optimering af interne processer samt øvrige administrative opgaver. Michael er ansat hos Symmetry i Juni 2025, har en baggrund som revisor i lang årrække og er uddannet cand.merc.aud. fra Aalborg Universitet.
Symmetry Invests bestyrelse — uafhængig governance over forvaltningen.
Søren Hampen Kristensen
Chairman of the board
Søren er direktør for TST ApS og var medstifter af et af Skandinaviens største sportsaffiliates, der blev solgt til Better Collective A/S. Søren sidder i flere bestyrelser og er investor i en række virksomheder.
Casper Rasmussen
Board member
Casper er direktør for International Wind Energy ApS, Green Power Invest ApS samt en række selskaber i Tyskland indenfor vedvarende energi. Casper var tidlig seed investor i Symmetry og har erfaring fra lignende cases.
Lars Ole Kornum
Board member
Lars Ole er ejer og direktør for Scanventure A/S og kommer med erfaring fra McKinsey, Boarding, Egmont og Teknologisk Institut. Lars Ole er derudover bestyrelsesmedlem i SOS Børnebyerne.
Troels Bisgaard Vig
Board member
Troels er CEO i Better Holding A/S og besidder derudover en række øvrige bestyrelsesposter af forskellig karakter. Troels har tidligere arbejdet som direktør i IBM Danmark.